Personal and academic blog. Explores the borderlands between rhetoric, politics and intelligence.

8.1.06

Derelict London.com

Jeg synes altid at ruiner og nedlagte bygninger har haft en sær dragende kraft. Da jeg lige var flyttet til Amager i 1999 var meget af området på det ydre Øresundsvej stadig præget af gamle industribygninger. Der var kæmpe haller i røde mursten, hvor det knaste under støvlerne af glasskår fra de store ovenlysvinduer og hvor nogle af dem var fyldt med gammelt ragelse som der blev solgt ud af hver lørdag. Det gamle Sweet Silence studie (hvor Metallica blandt andet indspillede en af deres bedste plader i 1980erne) lå en en tidligere herskabsvilla eller noget i den stil. Alle vinduerne var blevet smadret og indenfor var der flænsede sofaer og nøgenbilleder på væggene fra de seneste beboere - en evigt skiftende række af autonome, småkriminelle, nynazister og hjemløse.

I dag er det område helt domineret af de nye lejlighedsbyggerier og den nye strandpark. Sweet Silence er blevet ombygget til overskuds-andele i to plan og havemøbler i økologisk regnskovstræ. Lidt ærgerligt. Nu skal man længere syd på for at finde den grimme, charmerende gamle industri-slum.



På hjemmesiden Derelict London er der en fyr der har samlet billeder fra alskens nedslidte områder i London. Og der er nok at vælge imellem. Da jeg flyttede til Southwark var der fyldt med slum, også tæt på Themsen, men allerede efter et år kunne man se hvordan det lokale trendy Borough Market trak standarden op. Jeg skal tilbage til London i næste uge, men der bliver nok ikke noget af at sidde i en udbrændt lejlighed og drikke en lunken Carlings.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home