Machiavelli

Jeg har lige læst Machiavellis "Prinsen" (magtpolitik som forberedelse til mine studier i London...). Og jeg blev slået over hvor lidt kontroversiel den fremstår. Den har ellers en læsningshistorie hvor den er opfattet som topmålet af kold og beregnende politisk kynisme.

Men måske er den pragmatiske/realistiske/"machiavelliske" politiske tilgangsvinkel bare ikke så iøjnefaldende længere. USA's enegang i forhold til FN har i alt fald mindet om at den rå magt ikke kan tales væk. Til stor skade for de idealistiske systemer, som FN. Krigsforbryderdomstolen i Den Haag er et andet eksempel.

Machiavelli er interessant med retoriske briller - for det første skriver han en del om "imagepleje", men mere grundlæggende ligner den pragmatiske tilgang en retorisk. Og dermed er der også usikkerheden, umuligheden i at forudsige om 2+2 bliver 4 i dag.

"No state should ever think it can always make secure decisions. On the contrary, it should consider all decisions it takes as risks, because it is in the nature of things that in seeking to avoid one difficulty you run into another. Prudence lies in understanding the nature of the difficulties, and taking the least problematic as best".

Citater som dette bestyrker at man nok skal kunne bruge et år på en kombination af retorik og sikkerhedspolitik.