Personal and academic blog. Explores the borderlands between rhetoric, politics and intelligence.

14.8.04

Fogh og den fjerde Persona

De ved det godt. Journalisterne. Sladder-Redaktørerne. Bøsserne. Og alle hangarounds og insiders på de Københavnske caféer. Og de spærrer øjnene op når de mødes og gestikulerer og spørger "Hvorfor er der ingen der SKRIVER det". Og de er alle godt tilfredse med at netop ingen skriver det for vi er vel en tak hævet over englænderne der ikke er blege for at trække forhænget fra når ministre går i dametøj og vil lænkes til radiatoren.

Men aviserne lader alligevel en indforstået bemærkning falde i ny og næ. Og så gyser det frydefuldt i alle de indforståede. For de forstår at læse tegnene, de ved hvad der bliver ment.

Ekstrabladet er gode til det. På dagens forside er Fogh portræteret ved siden af to bøsser - for han har nemlig fået prisen som årets laks - en der er gået mod strømmen. Og de skriver det ikke, men vi ved alle sammen at det er det de mener. På en spiseseddel for et stykke tid siden var de lige så skjulte. "Fogh" og "Bøsse" stod med store typer. Det var næsten en skandaleafsløring og så alligevel ikke.

Den amerikanske retoriker Charles E. Morris III (og hvad er det for et bøsse-navn?!) har skrevet en spændende artikel om "Den fjerde persona". En persona er den selvfremstilling en skribent eller taler fremstiller i sin tale. Den fjerde persona er det der bliver udeladt. Altså når nogen ved noget om een, men tier stille og når een udemærket godt ved at nogen ved noget men ikke kan og vil tale direkte om emnet.

Og måske er det dét Fogh er ude i, som modtager af årets laks.

Han sagde "Mange tak for laksen. Når jeg siger tak for lakseprisen og møder op her i dag for at modtage den, er det fordi, jeg ønsker et Danmark, der er rummeligt, frisindet og tolerant. Jeg ønsker et samfund, som ikke diskriminerer mod mennesker på grund af seksuel orientering, sagde Anders Fogh Rasmussen" (iflg. EB). Og hvad mon han hentyder til...

Men måske ikke. For er det ikke en selvbekræftende teori, der vil at een kan tackle en retorisk udfordring der er skjult for uindviede ved at tie stille på den rigtige måde. Det er i alt fald ikke en teori der kaster videnskabens klare lys over noget som helst. Og så længe må snakken blive ved med at gå på cafeerne i Pisrenden og på bøssebarerne i Strædet.

Morris III, Charles E. "Pink Herring and the Fourth Persona: J. Edgar Hoover's Sex Crime Panic." The Quarterly Journal of Speech 88 (May 2002): 228-244.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home